Har du en stærk forsknings- og udviklingsprofil inden for professionsdidaktik, professionsuddannelse eller beslægtede områder? Brænder du for at skabe ny viden om, hvordan vi uddanner fagprofessionelle, der kan lykkes i og sammen med de mange forskellige velfærdspraksisser, de skal virke i? Og vil du stå i spidsen for kapacitetsopbygningen i et nyt tværgående forsknings- og udviklingsprogram, der skal styrke både vores viden om professionsuddannelse, udviklingen af KP’s uddannelser og den samlede forsknings- og udviklingsprofil på Københavns Professionshøjskole?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi fagprofessionelle til nogle af samfundets mest centrale velfærdspraksisser – fx skoler, kommunale forvaltninger, daginstitutioner, hospitaler og laboratorier. Det stiller særlige krav til, hvordan vi designer, gennemfører og udvikler professionsuddannelser, så de studerende udvikler et stærkt fagligt og professionelt grundlag for at kunne handle kvalificeret i komplekse situationer. Vi har derfor høje ambitioner om at styrke forskning og udvikling i professionsdidaktik og professionsuddannelse som et centralt bidrag til udviklingen af fremtidens professionsuddannelser.
Om jobbet
Det tværgående forsknings- og udviklingsprogram for udvikling af professionsdidaktik og professionsuddannelse er et nyt program på KP. Programmet skal skabe viden om centrale udfordringer, muligheder og dilemmaer, når man underviser og uddanner fagprofessionelle, som skal ud at virke i forskellige centrale velfærdspraksisser. Ambitionen er at udvikle et stærkt, konsolideret og bæredygtigt forsknings- og udviklingsmiljø, som både bidrager til den samlede viden om god professionsdidaktik og professionsuddannelse og skaber konkrete positive forandringer for KP's mangfoldige uddannelsesmiljøer.
Programmet skal i løbet af det kommende år udvikle og drive en række strategisk udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på relevante temaer for udviklingen af KP's professionsdidaktik og professionsuddannelser. Eksempler på temaer, som KP aktuelt er optaget af, er AI og andre digitale teknologier i uddannelserne, undervisningsdifferentiering, professionsfaglig læsning og skrivning, inkluderende studiemiljøer, de studerendes oplevelse af meningsfuld tilknytning og fagligt fællesskab på uddannelsen samt ikke mindst koblingen mellem teori og praksis – herunder hvordan campus og praksis kan forbindes på meningsfulde måder som forskellige, men sammenhængende uddannelsesarenaer.
Forsknings- og udviklingsprogrammets arbejdsfællesskab udgøres først og fremmest af KP's nuværende 7 undervisningsdocenter, som på sigt forventes at blive til ca. 11 samt udvalgte øvrige faglige nøglepersoner. Undervisningsdocenterne har allokeret 50% af deres arbejdstid til deltagelse i programmets aktiviteter på tværs af uddannelser, herunder gennemførelse af ovennævnte strategisk udvalgte projekter med KP's uddannelsesmiljøer som empirisk arena. Programmet skal således udvikles i tæt samspil med uddannelsernes faglige miljøer og med et klart blik for, hvordan forskning og udvikling kan omsættes til praksis på KP.
Vi søger en docent og programleder, som kan stå i spidsen for denne udvikling og drive den fortløbende kapacitetsopbygning i det tværgående forsknings- og udviklingsprogram. Du får en central rolle i at udvælge og skabe faglig retning i de tværgående temaer, som programmet skal arbejde med i den kommende strategiperiode. Som programleder skal du skabe sammenhæng og fremdrift på tværs af de deltagende faglige miljøer, og du forventes at repræsentere KP’s samlede forsknings- og udviklingsprofil inden for professionsdidaktik og professionsuddannelse.
Som docent og programleder vil dine primære ansvarsområder være at:
Om dig
Som docent forventes du at have en stærk og dokumenteret forsknings- og udviklingsprofil inden for professionsdidaktik, professionsuddannelse eller et nært beslægtet område i form af en ph.d.-grad eller tilsvarende.
Herudover forestiller vi os, at du;
Om os
På Københavns Professionshøjskole har vi en vision om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Vi mener, at myndige professionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer.
På KP er forskning og udvikling tæt forbundet med vores professionsuddannelser og med ambitionen om at skabe ny viden, der både bidrager til de professioner, vi uddanner til, og til udviklingen af uddannelsernes praksis. Det nye tværgående program for professionsdidaktik og professionsuddannelse bliver en vigtig del af denne ambition og får en central rolle i at skabe sammenhæng på tværs af KP’s mange uddannelsesmiljøer. Som programleder vil du derfor få en særlig mulighed for at præge KP’s samlede forsknings- og udviklingsprofil og bidrage til udviklingen af fremtidens professionsuddannelser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som docent med start den
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og iht. Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning* via ansøgerknappen senest den
*Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, en publikationsliste samt maksimum tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Bemærk: Hvis du angiver en bog som publikation, skal du udvælge 30 sider fra bogen, som du ønsker bedømt. Du må gerne motivere valget af publikationer ift. stillingsopslaget. Du skal desuden vedhæfte dokumentation for undervisning, fx i form af et undervisningsportefolio, samt en forskningsplan, som du har skrevet ind i denne skabelon.
I din forskningsplan må du gerne skitsere, hvordan du vil bidrage til udviklingen af det tværgående forsknings- og udviklingsprogram for professionsdidaktik og professionsuddannelse, herunder hvordan dine faglige kompetencer og erfaringer kan bidrage til at opbygge et stærkt og bæredygtigt forsknings- og udviklingsmiljø på tværs af KP.
Det eksterne, videnskabelige bedømmelsesudvalg skal vurdere dine faglige kvalifikationer, mens dine samlede kvalifikationer vil blive vurderet af et internt ansættelsesudvalg. I Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025, Bilag 2 kan du orientere dig i det grundlag, du som ansøger bedømmes på af det eksterne bedømmelsesudvalg.
Der vil blive foretaget en præselektion ift. kandidaternes kvalifikationer inden videresendelse af kandidater til bedømmelse i det eksterne bedømmelsesudvalg.
Vurderingsprocessen med inddragelse af begge udvalg forventes at finde sted i ugerne 41-50.
Vi forventer at afholde samtaler i uge
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.