Vil du være med til at udvikle og afprøve AI og teknologiforståelse som en integreret del af fremtidens uddannelser? Så er du måske vores nye kollega.
Til vores enhed Digital Kompetenceløft (DIKO) på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi 1-2 læringskonsulenter, som vil være med til at omsætte vores ambitioner til konkret praksis. På KP er vi optaget af, hvordan teknologier ændrer måden, vi underviser og driver uddannelse på. Vores studerende skal udvikle sig til dygtige fagprofessionelle, der lykkes i en praksis, hvor særligt generativ AI og digitale teknologier mere generelt spiller en stadig stigende rolle. Det stiller nye krav til vores uddannelser.
I en spændende indsats på tværs af hele KP er vi i gang med at udvikle og afprøve, hvordan professionsfaglig teknologiforståelse bliver en reel del af undervisningen på vores uddannelser. Vi tager afsæt i de teknologier, vores studerende kommer til at møde i deres fremtidige professioner. Vi kalder indsatsen Teknosofikum.
Om rollen
Du vil blive tilknyttet Teknosofikum, hvor vi arbejder med at udvikle de studerendes evne til kritisk, refleksiv og praksisnær anvendelse af professionsteknologier. Det indebærer en forståelse for teknologiens betydning for professionsudøvelse, så de studerende efter endt uddannelse kan handle teknologisk kompetent i konkrete arbejdssituationer.
Hos os kommer du ikke til at sidde langt fra virkeligheden. Du bliver en aktiv del af konkrete udviklingsforløb ude på uddannelserne, hvor du sammen med undervisere og kolleger udvikler, afprøver og justerer nye indsatser i praksis. Det er derfor ikke et klassisk skrivebordsjob. Rollen kræver, at du trives med samarbejde, facilitering og udviklingsarbejde tæt på undervisningen og de mennesker, der skal bruge løsningerne i hverdagen. Du vil arbejde tæt sammen med en senior konsulent, som er faglig tovholder på Teknosofikum.
Om jobbet
Din opgave bliver at være med til at få ting til at ske – fra idé til gennemført aktivitet. Med teknologiforståelse og generativ AI som paraply for alt, hvad du laver, vil dine opgaver bl.a. bestå i, at:
Om dig
Du er i starten af din karriere og motiveres af at arbejde med udvikling i uddannelsessektoren. Vi lægger vægt på, at du kan omsætte ideer til konkrete løsninger i praksis. Rollen er udviklingsorienteret og kræver samtidig, at du kan drive opgaver og skabe konkrete resultater, produkter og aktiviteter.
Vi forestiller os, at du:
Derudover forventer vi, at du har erfaring med at:
Om os
Du bliver en del af DIKO, som er en enhed i Institut for AI og Teknologi i Uddannelser. Vi arbejder med udvikling af undervisning, teknologi og læring i tæt samarbejde med uddannelserne – i spændet mellem strategi og praksis. DIKO fungerer som intern konsulentfunktion og samarbejder tæt med direktion, chefer og ledere samt undervisere på KP. DIKO er bl.a. i gang med at afprøve, undersøge og udvikle, hvordan generativ AI kan bringes i spil i undervisningen på måder, der er pædagogisk meningsfulde og fagligt relevante. Gennem eksperimenter og praksisnære forløb arbejder vi med at udvikle nye undervisnings- og eksamensformer og opbygge viden om, hvordan teknologien bedst understøtter de studerendes læring, deltagelse og faglige udvikling frem mod at lykkes som fagprofessionelle.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den
Du ansættes som konsulent efter overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde samtaler i uge
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.