Bliv IT-support elev på en stor uddannelsesinstitution

Har du lyst til at uddanne dig til IT-supporter og være en del af et pulserende miljø? Vi søger to IT-support elever til Københavns Professionshøjskole (KP). 

Du bliver en del af IT-service, som er vores support-afdeling. Sammen med 18 kollegaer yder vi service til ca. 20.000 studerende og 1.800 ansatte. Du får en varieret hverdag, hvor du kommer til at assistere via telefon og i vores frontline baser. I baserne yder vi 1. line support direkte til vores studerende og ansatte. Herudover vil du, sammen med kollegaer, fordybe dig i de mere fagspecifikke opgaver som f.eks. backoffice. 

Om uddannelsen og dit elevforløb 
Du bliver elev i en stor organisation, der giver dig en alsidig og varieret hverdag, og hvor vi i fællesskab tilrettelægger dit uddannelsesforløb, så du får en bred, grundlæggende basisviden inden for dit fag. 

Du vil i dit elevforløb blive tilknyttet en oplæringsansvarlig, og du vil få masser af mulighed for at suge til dig af viden og erfaring fra mange dygtige kollegaer. Uddannelsen har en varighed på 2 ½-år og veksler mellem praktik hos os og skoleundervisning på teknisk skole. 

Du vil i dit praktikforløb stifte bekendtskab med følgende områder: 

  • Support af brugere og netværksklienter (Windows-miljø) 
  • Teknisk support, vedligehold og administration af IT-udstyr 
  • Opbygning, vedligeholdelse og overvågning af netværk (Windows-miljø) 
  • Administrative og brugerorienterede serviceopgaver. 

Om dig 
Du kan lide udfordringer og vil gerne lære nyt. Derudover forestiller vi os, at du: 

  • er ansvarsbevidst og serviceorienteret 
  • er optaget af kommunikation og har lyst til at lære at tilpasse din kommunikation til forskellige brugere og sammenhænge 
  • kan indgå konstruktivt i samarbejder med kollegaer, studerende, undervisere og ledere 
  • er nysgerrig og initiativrig  
  • har en naturlig interesse for teknologi. 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har bestået grundforløbet (GF1) på Data- og kommunikationsuddannelsen ved start hos os, og at du er god til dansk i skrift og tale. 

Vi tilbyder: 

  • Et fagligt elevnetværk med KP’s øvrige elever, hvor vi bl.a. har et årligt socialt arrangement 
  • Personlig og faglig udvikling 
  • Et fagligt miljø i en alsidig afdeling. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som elev med start den 1. september 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Metal.  

Arbejdspladsen er primært beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om at være elev på KP og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

Københavns Professionshøjskoles kan læses her www.kp.dk 

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af IT-service Martin Sørensen på tlf.: +45 24296464​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, beviser og CV via ansøgerknappen senest den 27-05-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Tidsbegrænset
Frist:
Tiltrædelse: 1. september 2025
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Martin Sørensen Leder af IT-service MASO@kp.dk +45 24296464
Lokation: Tagensvej 86, 2200, København N

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring