Bliv studenterambassadør for pædagoguddannelsen på KP

Fra forårssemestret 2026 søger vi engagerede studerende fra pædagoguddannelsen til vores studenterambassadørkorps. Som studenterambassadør bliver du en vigtig del af vores arbejde med brobygning til gymnasier og VUC‘er og fortællingen om pædagoguddannelsen og studielivet på KP – og du får samtidig en unik mulighed for at styrke dine formidlingskompetencer og repræsentere din uddannelse.

Om jobbet
Som studenterambassadør skal du:

  • holde oplæg på gymnasier, fx til karrieredage eller uddannelsesdage, hvor du fortæller om pædagoguddannelsen og studielivet på KP. 
  • facilitere besøg på KP for gymnasieklasser sammen med en medstuderende, hvor eleverne får en smagsprøve på fagligheden i pædagoguddannelsen.

Du repræsenterer primært din egen uddannelse, men også KP som helhed. Du vil altid holde oplæg sammen med en medstuderende – enten fra din egen uddannelse eller fra en anden KP-uddannelse.

Vi har god erfaring med at matche studerende fra samme semester eller hold, så I kender hinanden og kan samarbejde godt. Hvis du derfor søger sammen med en medstuderende, så skriv det gerne i din ansøgning.

Du får en grundig introduktion til rollen via et onlinekursus, en introworkshop og løbende sparring. Vi har desuden et velfungerende oplægsformat klar, som du skal tage udgangspunkt i.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er studerende på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og har gennemført minimum første semester. 
  • har lyst til at være ”på” og formidle din uddannelse med energi og engagement
  • er fagligt velfunderet og har en positiv indstilling til pædagoguddannelsen
  • kan inspirere gymnasieelever og give dem et realistisk og spændende indblik i studielivet.

Vi tilbyder
Som studenterambassadør vil du: 

  • opnå erfaring med formidling og facilitering, som styrker din faglige profil
  • få nyt kendskab til din egen uddannelse og et nyt fagligt fællesskab med medstuderende fra KP
  • få fleksible opgaver i dagtimerne – typisk et par dage om måneden (afhængigt af gymnasiernes behov).

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som studenterambassadør (studentermedhjælper) med start hurtigst muligt. 

Arbejdstiden er varierende. Vi kan ikke garantere et fast antal timer pr. måned, da opgaverne afhænger af de henvendelser, vi får fra gymnasierne. I gymnasiernes ferie- og eksamensperioder er der sjældent opgaver.

Din ansættelse sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO. 

Timelønnen er 142,98 kr. pr. time (studentermedhjælpertakst).

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. 

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V med opgaver på relevante gymnasier og VUC. 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristina Bæk Oldrup på tlf.: 51632849​​ eller mail: krbo@kp.dk.

Interesseret?
Send en kort ansøgning (max en side), hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du er interesseret, senest den 12-12-2025.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. december 2025.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Timelønnet
Frist:
Arbejdstid: Timeløn
Kontaktperson:
Kristina Bæk Oldrup Specialkonsulent KRBO@kp.dk 51632849
Lokation: Humletorvet, 3, 1799 København

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring