Vil du stå i spidsen for udvikling og ledelse af anvendelsesorienteret forskning inden for sygepleje og ernæring? Har du lyst til at udvikle et stærkt forskningsmiljø i tæt samspil med uddannelse og praksis? Så er stillingen som forskningsleder måske noget for dig.
Om instituttet
Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelserne er en del af Fakultet for Sundhedsuddannelser og Teknologi (SUND-TEK). Instituttet varetager professionsuddannelser med stor betydning for sundhedsvæsenets kvalitet og udvikling og arbejder målrettet med at styrke sammenhængen mellem uddannelse, forskning og praksis.
Instituttets forsknings- og udviklingsaktiviteter har senest været genstand for ekstern fagfælleevaluering. Evalueringen peger på behovet for en tydeligere faglig prioritering, hvor forskningsindsatsen samles om færre, klart profilerede områder for derved at opnå større faglig dybde, gennemslagskraft og kvalitet. En central opgave for forskningslederen bliver derfor at stå i spidsen for denne strategiske bevægelse mod at arbejde smallere og dybere – i tæt dialog med forskningsmiljøet, uddannelserne og praksisfeltet – og sikre, at prioriteringerne omsættes til konkret organisering, projektportefølje og kompetenceudvikling.
Om stillingen
Som forskningsleder har du det overordnede ansvar for ledelse, prioritering og udvikling af instituttets forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for sygepleje og ernæring. Du indgår i instituttets ledelsesteam og refererer til institutchefen.
Stillingen rummer både strategisk og faglig forskningsledelse samt personaleledelse af forskere og eventuelt forskningsaktive undervisere. Du får en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet, relevans og praksisnærhed i instituttets forskningsaktiviteter og i at styrke forskningsmiljøets bidrag til uddannelserne.
Dine primære opgaver
KP's tværgående forskningsindsats
Københavns Professionshøjskole har en ambitiøs tværgående forskningsindsats, der skal styrke professionsrettet, anvendelsesorienteret forskning på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder. Forskningen tager udgangspunkt i samfundets og velfærdssamfundets centrale udfordringer og udvikles i tæt samspil med praksis, uddannelser og studerende.
Som forskningsleder på Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelserne forventes du aktivt at bidrage til denne tværgående indsats. Det indebærer samarbejde på tværs af institutter og fakulteter, medvirken til udvikling af fælles forskningsprogrammer samt styrkelse af tværprofessionelle og tværsektorielle forskningsprojekter, der understøtter KP's samlede strategiske målsætninger.
SUND TEK-Fakultets tværgående forskning- og udviklingssamarbejde
Udover ansvaret for instituttets afdeling "Forskning og Udvikling" indgår du i fakultetets tværgående samarbejde om forskning og udvikling. Her bidrager du sammen med øvrige forskningsledere til udvikling af et fælles forsknings- og udviklingsprogram med fokus på sundhedsvæsenets forandringer, herunder borgernær opgaveløsning samt sundhedsteknologi og digitalisering.
Om dig
Vi søger en leder, der er tæt på medarbejdere, strategi og praksis. Du har en solid forskningsfaglig baggrund og erfaring med praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og trives i krydsfeltet mellem uddannelse, forskning og praksis.
Du er relationelt stærk, samarbejdsorienteret og kan opbygge netværk, der skaber nye muligheder. Du tænker strategisk, handler pragmatisk og har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af fremtidens sundhedsuddannelser og sundhedsløsninger.
Du har et stærkt og veludviklet forskningsnetværk og formår aktivt at bringe dette i spil til gavn for forskningsmiljøet, uddannelserne og samarbejdet med praksis. Du har samtidig et indgående kendskab til relevante forskningsfonde og finansieringsmuligheder og erfaring med – eller klar ambition om – at arbejde strategisk med ekstern finansiering og fondsansøgninger.
Vi forventer, at du har:
Vi tilbyder
På Københavns Professionshøjskole er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som leder af Forskning og Udvikling med start den
Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 26. maj og 2. samtaler den 10. juni 2026. Der vil indgå en personlighedstest i forbindelse med samtalerne. Der er afsat tid til tilbagemeldingssamtale på testen i perioden 27. maj til torsdag den 4. juni 2026.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.