Pædagogisk eller kombinationsfaglig konsulent med stærk engelskfaglig profil til Center for Undervisningsmidler

Er du passioneret omkring engelskfaget? Har du lyst til at formidle, udvikle og inspirere lærere i brugen af læremidler i sprogfagene? Vil du kombinere din hverdag med undervisning på egen skole og konsulentarbejde? Så er denne stilling noget for dig!  

Ved Center for Undervisningsmidler (CFU) på Københavns Professionshøjskole har vi et stærkt og innovativt sprogkonsulentteam, som har brug for en didaktisk og metodisk stærk kollega til at bidrage ind i vores engelskvejledning - meget gerne med fokus på indskoling og mellemtrin - fra 1. august 2025.   

Vi ønsker en pædagogisk konsulent eller kombinationsfaglig konsulent, der er tæt på praksis. Derfor er stillingen en deltidsansættelse på 50% eller en kombinationsansættelse, hvor du primært er ansat på en skole med 50% og udlånt til CFU med 50%.  

Om jobbet  
Du vil komme til at bruge dine stærke vejledningskompetencer og er med til at understøtte lærernes praksis i sprogfagene.  

I jobbet skal du konkret bruge dine stærke didaktiske kompetencer til at udvælge læremidler og udvikle og formidle CFU-vejledninger til analoge og digitale læremidler. Du vil løbende afholde fagteammøder og vejledning af lærere. 

I stillingen får du både brugt dine eksisterende kompetencer og skal løbende fordybe dig i fremmedsprogsundervisningens nyeste tendenser og læremidler.  

CFU på KP har et tæt landsdækkende samarbejde med landets øvrige CFU’er. Sammen løfter vi opgaven med at kvalificere og koble læremidlerne i www.mitCFU.dk og samarbejde om nationale projekter. Du vil indgå i et koordinerende arbejde med den landsdækkende gruppe af sprogkonsulenter ift. udvikling af CFU-vejledninger, kurser og projekter.  

CFU arbejder med både politiske og faglige initiativer, som fx ’fagfornyelsen’ og ’bogbevillingen’, og går foran i projekter, der kan styrke den lokale, kommunale og nationale skoleudvikling.  

Stillingen rummer både praksisnær vejledning af lærere og formidling af viden om læremidler såvel som udvælgelse, indkøb og kvalificering af både analoge og digitale læremidler. 

Dine primære arbejdsopgaver består af følgende:  

  • Udvikle og formidle pædagogiske vejledninger og formidle relevante anbefalinger tilpasset lærernes behov. 
  • Planlægge kurser og arrangementer målrettet engelsk og fremmedsprogsundervisning.  
  • Arbejde tæt sammen med kolleger i CFU om at fremme kvaliteten i brug af læremidler i grundskolen.  
  • Vejlede i og formidle om relevant inddragelse af nye teknologier i fremmedsprogsundervisningen. 
  • Indgå i faglige netværk og større nationale projekter og samarbejde med skoler, kommuner og andre eksterne samarbejdspartnere.  

Vi har udsigt ud over byen med Carlsberg station og andre gode transportmuligheder tæt på. Vi kan tilbyde et job med en høj grad af medindflydelse, og du kan forvente fleksibilitet i din arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde.

Om dig  
Du har en læreruddannelse med engelsk som undervisningsfag og med relevant undervisningserfaring fra grundskolen og helst en relevant videreuddannelse, fx en Diplom eller Master.  

Derudover forestiller vi os følgende:

  • Du tør sætte dig selv og din faglighed på spil og har erfaring i at vejlede og undervise andre fagprofessionelle.  
  • Du er optaget af, hvordan læremidler kan understøtte elevernes læring og lærernes undervisning, og du har mod på at formidle og udvikle pædagogiske vejledninger, der skaber nye handlemuligheder for læreren.  
  • Du er innovativ og ambitiøs på fagets vegne og har visioner og ideer til at udvikle engelskfaget.  
  • Du har stærke it-didaktiske kompetencer og er nysgerrig på, hvordan forskellige teknologier kan understøtte tilgangen til engelskfagets indholdsområder.  
  • Du er en faglig spydspids med lyst til at opbygge og vedligeholde et stærkt fagligt netværk.  
  • Du kan både lide at løse opgaver sammen med dit team og arbejde selvstændigt med at løse opgaverne.  

CFU KP som arbejdsplads 
Du får mulighed for at indgå i et attraktivt pædagogisk miljø med kompetente, ansvarsfulde og idérige kolleger. Du får mulighed for faglig og personlig udvikling samt at indgå i interne og eksterne netværk.  Vi betjener grundskoler, ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden og har lokale afdelinger både på Bornholm og i København.  

Vores medarbejdere har gode muligheder for samarbejde på tværs af forskellige niveauer og funktioner, indflydelse på eget arbejdsområde og for kompetenceudvikling.  

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som pædagogisk konsulent på deltid eller som kombinationsansat fagkonsulent med start den 1. august 2025. Arbejdstiden er på 18 timer om ugen. 

Ved ansættelse som pædagogisk konsulent:
Ansættelse sker i henhold til gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Ved ansættelse som kombinationsfaglig fagkonsulent:
Ansættelse sker efter aftale mellem KL, Uddannelses- og Forskningsministeriet m.fl. om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af CFU's afdeling Vejledning og formidling Ann-Birthe Overholt Nicolaisen på tlf.: +4523287601​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 16-06-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2025
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Ann-Birthe Overholt Nicolaisen Leder for vejledning og formidling af læremidler på CFU ABON@kp.dk +4523287601
Lokation: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring