Projektleder til reformimplementering og organisatorisk forankring

Har du solide projektlederkompetencer og erfaring med implementering og organisatorisk udvikling? Motiveres du af at skabe forandring i en stor og kompleks organisation? Så er du måske vores nye kollega i Studieservice på Københavns Professionshøjskole (KP).

KP står over for en omfattende national uddannelsesreform, som medfører store ændringer i uddannelsernes struktur og rammer, og stiller nye krav til administration og organisering. Derfor søger vi en projektleder, der kan omsætte strategiske målsætninger til konkrete, forankrede løsninger i praksis. Du bliver en del af Tværgående udvikling, der er en afdeling i Studieservice med ansvar for at drive forandrings- og udviklingsprojekter, der styrker kvalitet og sammenhængskraft i den studieadministrative opgaveløsning. Som projektleder får du en central rolle i at lede reformrelaterede projekter og udviklingsinitiativer på tværs af organisationen – i tæt samarbejde med både driftsenheder, fagmiljøer og ledelse. Du kommer til at arbejde tæt på både driftsenheder og beslutningstagere og bliver en vigtig aktør i at omsætte politiske og strategiske målsætninger til konkret organisatorisk praksis. Stillingen rummer stor mulighed for at sætte retning og skabe løsninger, der har direkte effekt for både studerende, undervisere og administrative kolleger – og i sidste ende for samfundets fremtidige fagprofessionelle.

Dine opgaver
Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og bidrage til at sikre, at forandringer bliver implementeret effektivt og meningsfuldt. Du planlægger, koordinerer og leder projekter, hvor du: 

  • driver reformimplementering fra analyse til forankring
  • understøtter standardisering og optimering af arbejdsgange
  • faciliterer samarbejde på tværs af faglige og administrative enheder
  • udarbejder beslutningsoplæg, analyser og præsentationer
  • bidrager til udvikling af projektmetoder og gevinstrealisering
  • håndterer fremdrift, risici og forandringsledelse i komplekse projekter.

Opgaverne tilpasses din erfaring, og du får mulighed for løbende kompetenceudvikling gennem sparring og netværk internt i Studieservice og på tværs af KP.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund. Du har dokumenteret erfaring med projektledelse og implementering af forandringer, og kan navigere i komplekse organisatoriske landskaber, hvor mange interessenter og fagligheder skal spille sammen. For at lykkes i stillingen skal du trives i en rolle, hvor du både sætter retning og får tingene til at ske i praksis.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har stærke analytiske og organisatoriske kompetencer
  • tænker både strategisk og praktisk 
  • kan facilitere samarbejde på tværs og navigere på flere organisatoriske niveauer
  • har mod til at tage ansvar og evne til at balancere inddragelse og fremdrift
  • trives med ansvar, kompleksitet og kan navigere i forandring.

Det er også vigtigt, at du er en tydelig og tillidsvækkende kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og kan formidle og udarbejde gennemarbejdede oplæg til ledelse og styregrupper.

Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesser og få reel indflydelse på, hvordan vi udvikler fremtidens studieadministration. Du bliver en del af en organisation med en vigtig samfundsopgave og høje ambitioner. Vi står midt i en reformproces, hvor der er stor bevågenhed og mulighed for at sætte faglige aftryk – både i praksis og på det strategiske niveau.

Derudover får du:

  • et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en stærk samarbejdskultur
  • en udviklingsorienteret afdeling med fagligt stærke kolleger
  • et arbejdsliv med høj faglighed, gode sparringsmuligheder og fokus på kvalitet i opgaveløsningen
  • et job, hvor du arbejder tæt på ledelseslag og beslutningsfora og er med til at omsætte strategi til praksis
  • en hverdag i et inspirerende tværfagligt miljø, hvor vi lægger vægt på videndeling, læring og faglig nysgerrighed
  • mulighed for løbende kompetenceudvikling og en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemme efter aftale. 

Du bliver en del af en afdeling med otte kolleger, og du refererer til lederen af Tværgående Udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse er med start den 1. oktober 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. 

Du ansættes som konsulent eller specialkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer under overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.  

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristine Louise Meesenburg på tlf.: +4551148924​​. Du er velkommen til at sende en SMS til Kristine, så I kan aftale et tidspunkt at tale sammen. 

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 06-08-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Kristine Louise Meesenburg Leder af Studieservice - Tværgående udvikling KMEE@kp.dk +4551148924
Lokation: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring