Studenterunderviser til undervisning i anatomi på ergoterapeutuddannelsen

Brænder du for din profession og for anatomi? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetencer? Så er jobbet som studenterunderviser måske noget for dig?

Vi søger en fagligt stærk og engageret ergoterapeutstuderende, der som studenterunderviser kan bidrage til udviklingen af fremtidens ergoterapeuter.

Rollen som studenterunderviser
Du skal primært undervise på 1. semester, hvor du skal planlægge undervisningen og varetage selvstændige undervisningsopgaver. Du skal forvente både at kunne undervise alene og sammen med andre.

Din rolle som underviser er særlig på den måde, at du er i øjenhøjde med dine studerende, fordi du for nylig selv har været dér, hvor de er nu. Du kan derfor sætte dig ind i, hvad der er svært, og du kan forstå deres refleksioner.

Du får tilknyttet en underviser som kontaktperson. Inden du for første gang træder ind i din rolle, vil du blive introduceret til de undervisningsopgaver, som du skal varetage, og du har deltaget på et endagskursus for studenterundervisere, hvor der er fokus på, hvordan man tilrettelægger den gode undervisning. Den undervisning, du varetager, bliver evalueret på lige fod med vores øvrige undervisning. 

Dine konkrete opgaver bliver bl.a., at:

  • undervise og facilitere arbejde i forbindelse med bevægelsesanalyser i anatomi 
  • vejlede i arbejde med knoglepræparater i anatomi
  • vejlede i opgaveløsning med virtual reality briller i praksishuset
  • facilitere ledbeskrivelser og opgaver i forbindelse med anatomisk repetition.

Om dig
Vi forventer, at du: 

  • i øjeblikket befinder dig på 2. eller 3. semester på ergoterapeutuddannelsen og meget gerne som studerende på KP
  • er fagligt stærk og engageret
  • er tålmodig og god til at tænke i kreative og forskellige tankebaner, når de forskellige anatomiske emner skal forklares og derved yde dit bidrag til KP’s målsætning: Fælles om fagprofessionelle der lykkes i praksis
  • er indstillet på at optræde som en god rollemodel for nyligt startede studerende på ergoterapeutuddannelsen
  • har lyst til og talent for at formidle din faglige viden og dit engagement – evt. har du allerede erfaring med undervisning eller med mundtlig formidling
  • evt. har kendskab til professionspraksis på din uddannelse ud over dét, som man kan forvente af dig som studerende
  • kan lide at samarbejde og trives godt med at være flere om at nå et mål sammen. 

Vi tilbyder
Som studenterunderviser får du:

  • en unik mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du inspireres og udfordres ved at udvikle egen undervisning – de, der lærer mest, er de, der selv underviser i stoffet
  • mulighed for at udvikle dine formidlingskompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som studenterunderviser med start den 15. september 2025 eller snarest derefter. Arbejdets omfang kan variere, men anslås til at være omkring 25 timer pr. semester.  

Du ansættes på individuel kontrakt og aflønnes efter kompetencer og kvalifikationer. 

Din ansættelse sker i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl., nr. 414 af 27. april 2025. 

Ansættelse som studenterunderviser forudsætter, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelsesinstitution, og at du har gennemført 1. semester af den uddannelse, som der skal undervises på eller tilsvarende niveau. 

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte adjunkt Marcus Udsen Grandjean på tlf.: +4521674356​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 07-09-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 37.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Timelønnet
Frist:
Arbejdstid: Timeløn
Kontaktperson:
Marcus Udsen Grandjean Adjunkt MUGR@kp.dk +4521674356
Lokation: Sigurdsgade 26, 2200 København N

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring