To forskerstuderende eller forskere til projektet ”Børnehaver i Bevægelse” i Center for Bedre Børneliv

På Københavns Professionshøjskole (KP) er det ambitionen, at vores forskning skal besvare udfordringer i praksis. Til at styrke forskningsprogrammet ”BØRNELIV – Sund tilknytning og aktiv livsstil for børn” på Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser (ITJ) samt programmet ”Bevægelse, sanser og leg” i Center for Bedre Børneliv” søger vi to medarbejdere - enten forskerstuderende, som har lyst til at tage en ph.d.-uddannelse, eller forskere med opnået ph.d.-grad.

Om jobbet
Vi tilbyder dig ansættelse i et dynamisk og spændende forsknings- og udviklingsmiljø i vækst med særlige opgaver i projektet ”Børnehaver i Bevægelse” i Center for Bedre Børneliv.

Du kan læse mere om projektet her: Børnehaver i Bevægelse - UC Viden - Professionshøjskolernes Videndatabase

Profil 1 - forskerstuderende/forsker til kvalitative opgaver
Dine opgaver som kvalitativ forskerstuderende/forsker vil bl.a. bestå af følgende aktiviteter: 

  • Gennemføre de kvalitative undersøgelser om implementering i projektet ”Børnehaver i Bevægelse” i samarbejde med ansatte på ITJ, andre institutter på KP og Center for Bedre Børneliv, samt relevante eksterne parter fra f.eks. region, kommuner og universiteter. 

Profil 2 - forskerstuderende/forsker til kvantitative opgaver
Dine opgaver som kvantitativ forskerstuderende/forsker vil bl.a. bestå af følgende aktiviteter: 

  • Gennemføre effektstudiet i projektet ”Børnehaver i Bevægelse” i samarbejde med ansatte på ITJ, andre institutter på KP og ”Center for Bedre Børneliv”, samt relevante eksterne parter fra f.eks. region, kommuner og universiteter. 

For begge stillinger gælder, at du skal:

  • Formidle viden fra projektet, herunder publicering af artikler i internationale tidsskrifter
  • Medvirke til at udvikle og vedligeholde stærke nationale og internationale forskernetværk indenfor området
  • Inddrage studerende i projekter fra forskellige af KP's uddannelser (terapeut- og pædagoguddannelserne). Herunder varetager vejledning af bachelorprojekter
  • Hvis du skal være forskerstuderende, indgår desuden et udlandsophold samt ph.d.-kurser. Skal du ansættes som forsker i en postdoc-lignende stilling, så vil der også være en opkvalificering af dine kompetencer efter aftale.

Om dig
Om du drømmer om en ph.d. eller allerede har afsluttet en, er ikke det væsentlige. Til gengæld søger vi dig, der har nogle af følgende kompetencer:

  • Gode samarbejdsevner og holdånd
  • Skriftlige og mundtlige formidlingsevner, herunder publicering i fagfællebedømte tidsskrifter

For den kvalitative ansøger desuden:

  • Erfaring med kvalitativ forskning eller tilsvarende videnskabelige kvalifikationer
  • Erfaring med kvalitative dataindsamlinger og analyser – gerne i komplekse interventioner og meget gerne med børn

For den kvantitative ansøger desuden:

  • Erfaring med kvantitativ forskning eller tilsvarende videnskabelige kvalifikationer
  • Erfaring med store dataindsamlinger - gerne med børn som målgruppe
  • Erfaring med indsamling og analyse af accelerometerdata

Ansættelse som forskerstuderende forudsætter, at du har en relevant kandidatuddannelse. Ansættelse som forsker forudsætter en afsluttet ph.d.-afhandling.

Om os
Forsknings- og Udviklingsmiljøet på ITJ er tæt forbundet med instituttets fire uddannelser, undervisere og studerende. ITJ har ca. 100 undervisere ansat, hvoraf ca. 20 undervisere har opnået ph.d.-grad. Instituttet har ca. 1800 studerende, som i løbet af uddannelsesforløbet har mulighed for at blive tilknyttet forsknings- og udviklingsaktiviteter.  Du kan læse mere om forskningsprogrammet her: Børneliv - Sund tilknytning og aktiv livsstil for børn og unge - Københavns Professionshøjskole.

Center for Bedre Børneliv åbnede i 2024 og sætter fokus på de mindste børn med professionsrettet og tværfaglig forskning for de 0-6-årige og deres familier. Centeret er støttet af Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden og TrygFonden. Læs mere her: Center for Bedre Børneliv - Københavns Professionshøjskole.

Vi tilbyder et spændende forskningsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekse interventioner og bidrage til et projekt med potentielt stor samfundsmæssig betydning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Forskerstuderende
Er du, eller ønsker du at være, ph.d.-studerende, vil du blive ansat som forskerstuderende på Københavns Professionshøjskole (KP) med start den 1. marts 2026 eller snarest derefter. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. 

Vilkårene for din ansættelse vil afhænge af, om du allerede er ansat som adjunkt eller lektor på KP, eller om du søger stillingen som ekstern kandidat. Hvis du ikke allerede er ansat som adjunkt eller lektor på KP, vil du efter dit ph.d.-studie overgå til ansættelse som adjunkt på KP.

Du ansættes efter Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl. og den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Forsker på postdoc-niveau
Har du allerede en ph.d.-grad, vil du blive ansat som adjunktvikar også med start d. 1. marts 2026 eller snarest derefter. 

Der er tale om en midlertidig ansættelse for to år. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i perioden.

Arbejdspladsen for begge stillinger er primært beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N. Der kan forventes mødeaktivitet på KP’s øvrige lokationer herunder især Campus Carlsberg. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

På KP er det ambitionen at vores forskning skal besvare udfordringer i praksis. For at lykkes med det, er samarbejde med både praksis, det organisatoriske ledelseslag i kommuner, regioner mm, og andre vidensinstitutioner essentielt.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte docent ved institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelse Anna Bugge på tlf.: +45 51632509​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 30-01-2026. Skriv gerne i din ansøgning, hvilken af de to stillinger, du er interesseret i.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 8.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Tidsbegrænset
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Anna Bugge Docent ABUG@kp.dk +45 51632509
Lokation: Sigurdsgade 26, 2200 København N

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring