Undervisningsdocent til Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser

Vil du være en central aktør i udviklingen af professionsdidaktikken på Københavns Professionshøjskole og Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser med særligt fokus på inkluderende studiemiljøer, psykologisk tryghed og omsætning af forskning ind i uddannelserne?

På Københavns Professionshøjskole (KP) står vi over for en ambitiøs udvikling af vores uddannelser. Vi har brug for dig, som kan tage fagligt lederskab i udviklingen af inkluderende studiemiljøer og styrke det didaktiske vidensgrundlag – tæt på undervisningen og i samspil med forskning og praksis.

Som undervisningsdocent bliver du forankret på Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser (ITJ), hvor du indgår i et stærkt tværprofessionelt miljø med deltagelse af fire professionsuddannelser: fysioterapeut-, ergoterapeut-, psykomotorisk terapeut- og jordemoderuddannelserne. Du vil ligeledes indgå i samarbejde med KP’s øvrige undervisningsdocenter om den strategiske udvikling af professionsdidaktikken.

Om jobbet
Vi tilbyder en central rolle i en organisation, hvor du bliver en del af et engageret tværfagligt miljø med høj ambition for både forskning og undervisning. Du får ansvar for – i tæt samarbejde med kolleger og ledelse – at udvikle forskningsbaseret didaktik og styrke koblingen mellem læring, praksis og professioner.

Stillingen er delt mellem tværgående professionsdidaktisk udvikling på KP og forskning, undervisning og faglig forankring på ITJ, hvor du bliver en del af instituttets forsknings- og udviklingsmiljø.

Du får ansvar for at:

  • Varetage faglig ledelse af samt aktivt deltage i forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på professionsdidaktik og inkluderende studiemiljøer
  • Bidrage til opbygning og konsolidering af et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø inden for professionsdidaktik, herunder udvikling af ph.d.-projekter og øget forskningskapacitet
  • Omsætte forskningsbaseret viden til evidensinformeret undervisning og læringsdesign
  • Udvikle undervisnings- og læringsforløb, der fremmer inkluderende studiemiljøer
  • Initiere og facilitere faglige aktiviteter på tværs af KP
  • Styrke sammenhængen mellem forskning, undervisning og professionel praksis
  • Bidrage til den strategiske forskningsfaglige ledelse og videreudvikling af instituttets samlede forsknings- og udviklingsmiljø
  • Hjemtage eksterne forskningsmidler i samarbejde med øvrige docenter og relevante partnere

Om dig
Du har en sundhedsprofessionel baggrund og en stærk forskningsprofil med erfaring i at opbygge og lede forskningsaktiviteter og samarbejder på tværs af miljøer.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har en ph.d.-grad eller tilsvarende kompetencer
  • Har erfaring med at arbejde på tværs af kliniske, uddannelses- og forskningsmiljøer
  • Har stærke forskningskompetencer inden for kvantitative metoder og/eller kvalitative metoder  
  • Har erfaring med forskningsledelse, projektledelse og fondsansøgninger
  • Har erfaring med national og international publicering og deltagelse i forskningsnetværk
  • Kan formidle forskningsbaseret viden klart, anvendelsesorienteret og målrettet undervisning og praksis
  • Har erfaring med eller interesse for systematisk evaluering af læringsmiljøer og uddannelseskvalitet

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Arbejder systematisk og analytisk og evner at skabe overblik over komplekse problemstillinger
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Trives i tværprofessionelt samarbejde og i at opbygge relationer og netværk
  • Tager initiativ og skaber fremdrift i udviklingsprocesser
  • Har lyst til at udvikle kollegaers forskningskompetencer og samle faglige fællesskaber

Vi tilbyder

  • En central rolle i udviklingen af professionsdidaktik på ITJ og KP
  • Mulighed for at opbygge og lede et strategisk vigtigt forskningsområde
  • Gode rammer for udvikling af ph.d.-projekter og forskningssamarbejder
  • Et stærkt tværprofessionelt miljø med engagerede kollegaer
  • Gode muligheder for faglig udvikling og deltagelse i nationale og internationale forskningsfællesskaber

Organisatorisk placering
Stillingen er forankret på Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser, hvor du bliver en del af enheden Forskning og Udvikling og indgår i KP’s tværgående professionsdidaktiske arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som docent med start den 1. november 2026. Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og iht. Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Mette Simonsen på tlf.: +45 51380428​​.

Interesseret?
Send din ansøgning* via ansøgerknappen senest den 10-06-2026.

*Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, en publikationsliste samt maksimum tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Bemærk: Hvis du angiver en bog som publikation, skal du udvælge 30 sider fra bogen, som du ønsker bedømt. Du må gerne motivere valget af publikationer ift. stillingsopslaget. Du skal desuden vedhæfte dokumentation for undervisning, fx i form af et undervisningsportefolio, samt en forskningsplan, som du har skrevet ind i denne skabelon

Det eksterne, videnskabelige bedømmelsesudvalg skal vurdere dine faglige kvalifikationer, mens dine samlede kvalifikationer vil blive vurderet af et internt ansættelsesudvalg. I Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025, Bilag 2 kan du orientere dig i det grundlag, du som ansøger bedømmes på af det eksterne bedømmelsesudvalg.

Der vil blive foretaget en præselektion ift. kandidaternes kvalifikationer inden videresendelse af kandidater til bedømmelse i det eksterne bedømmelsesudvalg.

Vurderingsprocessen med inddragelse af begge udvalg forventes at finde sted i ugerne 26-38.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Fastansættelse
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Mette Simonsen Institutchef METS@kp.dk +45 51380428
Lokation: Sigurdsgade 26, 2200 København N

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring