Til at styrke forsknings- og udviklings-(FoU) programmet ”ARBEJDSLIV – Bedre forebyggelse og behandling af skader og sygdomme der påvirker arbejdsevnen” søger vi en docent med ergoterapeutisk baggrund og med stærke kompetencer inden for anvendelses- og praksisrettet forskning med særligt fokus på kvalitative metoder, interventionsudvikling og/eller implementeringsforskning.
”ARBEJDSLIV” er et tværprofessionelt FoU-program, der er forankret på Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelserne (ITJ) på Københavns Professionshøjskole. ITJ består af ergoterapeut-, fysioterapeut-, psykomotorik- og jordemoderuddannelsen.
Ansøger skal udvikle og lede forskningsprogrammet i samarbejde med programmets anden docent. Ansøger vil have særligt ansvar for videndeling mellem instituttets forskningsmiljø og grunduddannelserne, samt varetage undervisning og koordineringsopgaver på grunduddannelsen svarende til ca. 20% af arbejdstiden.
Forskning- og udviklingsmiljøet
FoU på Københavns Professionshøjskole besvarer udfordringer i praksis og er kendetegnet ved at være praksisnær og anvendelsesorienteret. FoU-miljøet på ITJ er organiseret i to FoU-programmer, BØRNELIV og ARBEJDSLIV, der går på tværs af instituttets fire professioner. Der er på ITJ solid understøttelse af FoU både i forhold til administration og ekstern funding.
FoU-miljøet er tæt forbundet med instituttets uddannelser, undervisere og studerende. ITJ har ca. 100 undervisere ansat, hvoraf 18 har opnået ph.d.-grad, og yderligere tre er igangværende ph.d.-studerende. Ca. 25 undervisere er involveret i FoU. Instituttet har ca. 1800 studerende, som i løbet af uddannelsesforløbet har mulighed for at blive tilknyttet FoU-aktiviteter, f.eks. som studentermedhjælp, i praktikforløb, i bachelorforløb og/eller som forskningssemesterstuderende. Du får således en særlig mulighed for at præge fremtidens sundhedsuddannelser og dimittender.
Om jobbet
Dine opgaver vil være følgende:
Om dig
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som docent med start den
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og iht. Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.m.
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.m.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning* via ansøgerknappen senest den
*Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, en publikationsliste samt maksimum tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Du må gerne motivere valget af publikationer ift. stillingsopslaget. Du skal desuden vedhæfte dokumentation for undervisning, fx i form af et undervisningsportefolio, samt en forskningsplan, som du har skrevet ind i denne skabelon.
Det eksterne, videnskabelige bedømmelsesudvalg skal vurdere dine faglige kvalifikationer, mens dine samlede kvalifikationer vil blive vurderet af et internt ansættelsesudvalg. I kriterier ved docentbedømmelse kan du orientere dig om det grundlag, ansøgerne bedømmes på af det eksterne bedømmelsesudvalg.
Der vil evt. blive foretaget en præselektion ift. kandidaternes kvalifikationer inden videresendelse af kandidater til bedømmelse i det eksterne bedømmelsesudvalg.
Vi forventer at afholde samtaler
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.