Vi tager ansvar for dig som elev
På KP bliver du elev i en stor organisation, der giver dig en alsidig og varieret hverdag, og hvor vi i fællesskab tilrettelægger et uddannelsesforløb, så du får en bred, grundlæggende basisviden inden for dit fag.
Du vil i dit elevforløb blive tilknyttet en oplæringsansvarlig, som sammen med den daglige leder sørger for, at din elevuddannelse planlægges og forløber bedst muligt samtidig med, at du får mulighed for at suge viden og erfaring til dig fra mange dygtige kollegaer.
Elevnetværk
Du bliver en del af KP's elevnetværk, som består af ca. 10 elever. I netværket er der mulighed for at sparre med andre elever, blandt andet gennem netværksmøder og et årligt socialt arrangement, som eleverne står for at arrangere.
Vi har kontorelever i følgende afdelinger på KP:
Som ejendomsserviceteknikerelev vil du blive elev i Facility Management, og du vil blive tilknyttet vores tre campusser på Nørrebro: Tagensvej 18 og 86 samt Sigurdsgade.
Hvis det er IT, der har din interesse, vil du både som datateknikerelev og som IT-supportelev blive tilknyttet Campus Tagensvej 86 på Nørrebro.
Vi vil rigtig gerne have et indblik i dig som person, og i de overvejelser du har gjort dig i forhold til at få en elevuddannelse. Det er derfor en god idé at tænke over nedenstående spørgsmål, før du skriver din ansøgning:
Adgangskrav
Gennemført erhvervsskoleeksamen (grundforløb).
Bemærk!
Vi må som offentlig institution ikke tage imod uopfordrede ansøgninger, men vi slår løbende ledige elevstillinger op. Så hold øje på vores karriereside og tilmeld dig vores jobagent.