Vil du være med til at udvikle forskningen i legens betydning for børn, og hvordan pædagoger kan styrke børns lege? Er du en engageret underviser, der vil være med til at uddanne fagligt kompetente pædagoger? Så er du måske vores kommende kollega.
På Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP) udvider vi vores forsknings- og udviklingsmiljø. Det gør vi blandt andet for bedre at kunne bidrage til det nyopstartede Center for Bedre Børneliv, som skaber viden om, hvad der virker i fagprofessionelt arbejde med 0-6-årige – så alle børn kan få så god en start på livet som muligt.
Vi styrker vores forskningskapacitet til at lave projekter om leg og børnefællesskaber. Derfor søger vi en adjunkt eller lektor, som har stærke forskningskompetencer og brænder for at bruge dem i empirisk, professionsrettet forskning, og som samtidig har stor interesse i at undervise og dermed bidrage til vores ambitioner om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i praksis.
Om jobbet
Stillingen som adjunkt eller lektor indebærer undervisning og forskningsopgaver på pædagoguddannelsen. Afhængigt af din profil vil du også kunne løfte opgaver på KP’s videreuddannelse.
Du bliver en del af dagtilbudsspecialiseringen på pædagoguddannelsen. Her får du ansvar for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, som du planlægger i samarbejde med dine dedikerede og fagligt dygtige kollegaer. Du får desuden ansvar for vejledningsaktiviteter og for at føre studerende til prøve. Dine undervisningsopgaver vil fortrinsvist være inden for dagtilbudsområdet, men du kan få grundfaglige undervisningsopgaver med fokus på alle målgrupper i det pædagogiske arbejdsfelt.
Du bliver endvidere koblet til forskningsmiljøet på instituttet, som er organiseret i fire programmer under faglig ledelse af vores docenter. Vi forsker sammen med praksis for at finde anvendelsesorienterede og praksisrelevante løsninger på komplekse pædagogiske opgaver.
Du forventes i samarbejde med dine kollegaer at udvikle projektidéer, hjemtage midler og gennemføre projekter. Vi lægger vægt på at have en kollektiv forskningskultur, hvor vi samarbejder om opgaverne, og hvor vi lykkes i fællesskab.
Vi er i forskningsmiljøet i gang med at opbygge vores evner til, og erfaringer med, at arbejde med kompleks interventionsforskning – i tillæg til de mange andre metoder og projektdesigns vi også arbejder med. Det vil være en del af jobbet, at du har lyst til at bidrage til denne udvikling – enten ved at du allerede kan noget, andre kan lære af, eller ved at du har lyst til at udvikle dine egne kompetencer.
Om dig
Det er et krav, at du har en ph.d.-uddannelse, og forskningsviden inden for leg, børnefællesskaber, barndomsstudier eller beslægtede områder.
Derudover er det vigtigt for os, at du:
Det er ydermere en styrke, men ikke et krav, hvis du har erfaring med at arbejde med kvantitative forskningsmetoder.
Du kan både søge som ny eller erfaren forsker og underviser. Hvis du ansættes som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsprogram.
Om os
På Pædagoguddannelsen Campus Carlsberg bliver du en del af en samarbejdende og videndelende kollegagruppe på dagtilbudsspecialiseringen med 30 adjunkter/lektorer, hvor vi arbejder i både faste og skiftende teams afhængig af opgaven. Vi værner om det gode faglige og sociale kollegaskab, og er dybt engagerede i at skabe og udvikle rammerne for en praksisnær og professionsrettet uddannelse, der understøtter de studerendes professionelle udvikling som fagligt stærke og handlekompetente pædagoger. I øjeblikket er vi særlig optaget af at eksperimentere med nye undervisningsformer og didaktiske metoder, der understøtter studerende med mange forskellige lærings- og studieforudsætninger.
Derudover bliver du en del af et forskningsmiljø med ca. 30 aktive forskere, 10 ph.d.-studerende, 7 docenter og en forskningsleder. Vi går op i, at vores forsknings- og udviklingsprojekter både bidrager til at styrke pædagogers handlekraft og professionelle dømmekraft samt bidrager med relevant forskningsviden til pædagoguddannelsen.
Institut for Pædagoguddannelse er en del af Københavns Professionshøjskole og har ca. 4.000 studerende og 230 medarbejdere. Vi uddanner pædagoger til hele landet og har et stærkt fokus på professionsudvikling, praksisnær forskning og samfundsrelevans.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde samtaler i uge
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.