Adjunkter/lektorer til sygeplejerskeuddannelsen (én fastansættelse og én midlertidig ansættelse)

Brænder du for uddannelsen af kommende sygeplejersker? Og har du lyst til at bidrage til at udvikle landets største sygeplejerskeuddannelse samt sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye kollega, hvor du sammen med en engageret medarbejdergruppe skal bidrage til uddannelsen af fremtidens velfærdsprofessionelle.

På sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) Uddannelsesrum 2 søger vi en adjunkt/lektor til en fast stilling samt en adjunkt/lektorvikar til et barselsvikariat på 6 måneder.

Om jobbet
Som underviser vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Du vil desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til simulationsbaseret undervisning, til undervisning inden for innovation samt til tværprofessionelle uddannelsesforløb.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre. Undervisnings-, forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis, og du kommer dermed også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri samt i regionens kommuner. 

Om dig
Til den faste stilling søger vi følgende profil:

En adjunkt/lektor, der har kompetencer inden for følgende faglige områder:

  • Kompetencer inden for både grundlæggende og kirurgisk sygepleje
  • Tværprofessionelle kompetencer, herunder indsigt i professionspraksis og det samlede sundhedsvæsen
  • Kompetencer inden for innovation 
  • Kompetencer til at undervise i videnskabsteori samt kvantitative og kvalitative metoder.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har sygeplejefaglig baggrund med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • har stærke formidlingskompetencer og undervisningserfaring
  • er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen
  • værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med en høj grad af selvstændighed
  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.

Til barselsvikariatet søger vi følgende profil:

En adjunkt-/lektorvikar, der har kompetencer inden for følgende faglige områder:

  • Bred erfaring med psykiatrisk sygepleje og evt. suppleret med kompetencer inden for akut medicinsk sygepleje
  • Kompetencer til at undervise i kommunikation, psykologi og pædagogik
  • Kompetencer til at undervise i forskningsmetoder og videnskabsteori.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har sygeplejefaglig baggrund med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • har stærke formidlingskompetencer, lyst til at undervise og gerne undervisningserfaring
  • er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger
  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • At være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • For den faste stilling tilbyder vi et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse.

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og 5 uddannelsesledere. I uddannelsesrum 2 er vi et team på 25 adjunkter og lektorer. 

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på, at:

  • der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • vi i undervisergruppen kontinuerligt arbejder sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
For den faste stilling:

Stillingen er med start den 1. august 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat som adjunkt eller lektor. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N

For vikaransættelsen:

Du bliver ansat som adjunkt- eller lektorvikar. Der er tale om en vikaransættelse fra den 1. august 2024 eller efter aftale til den 31. januar 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden. Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Din primære arbejdsplads er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Marie-Louise Sharp-Johansen på tlf.: +45 51632841​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 03-05-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 19.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobtype: Fastansættelse, timelønnet eller tidsbegrænset
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2024
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Marie-Louise Sharp-Johansen Uddannelsesleder MSJO@kp.dk +45 51632841
Lokation: Tagensvej 86, 2200, København N

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring