Chef til Facility Management på Københavns Professionshøjskole
Er du en erfaren chef med udsyn, overblik og gode samarbejdsevner, og har du lyst til at bidrage til at skabe attraktive campusmiljøer og modernisering af bygningsmassen på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner? Så søg stillingen som chef for Facility Management på Københavns Professionshøjskole (KP).
Som chef for Facility Management bliver du chef for en afdeling med ca. 60 medarbejdere og personaleleder for 3 ledere og en mindre stab.
Det er en alsidig stilling, hvor du både får mulighed for at arbejde med drift og vedligehold af vores bygninger og med udviklingen af dem, så de understøtter vores uddannelsesambitioner og den reform, der er besluttet for Professionshøjskolerne. Vi står over for nogle større ændringer i vores bygningsmasse, der bl.a. indebærer en mere effektiv anvendelse, bygningsafhændelse og nybygning. Samtidig arbejder vi med at udvikle inkluderende campusmiljøer, der emmer af studieliv og professionsfaglig identitet.
Din opgave bliver bl.a. at sætte retning for:
- Effektiv udnyttelse og fremtidssikring af vores bygningsmasse bl.a. gennem fortætning
- Udvikling af inkluderende og attraktive campusmiljøer
- Drift og vedligeholdelse af KP’s bygninger og faciliteter – baseret på klar prioritering, langsigtet planlægning, fælles rammer på tværs af lokationer og fokus på bæredygtige campusser
- Videreudvikling af vores beredskab og sikkerhed på KP
- Styrket trivsel og samarbejde i Facility Management
Kvalifikationer
Det er vigtigt for os at få en chef, som sammen med sit lederteam kan konsolidere og drive de forandringer af Facility Management, der er igangsat.
Du er den rigtige profil, hvis du:
- Har erfaring fra ledelse af Facility Management og gerne med forandringsledelse
- Er stærk til at lede gennem ledere, kan sætte retning og opnå følgeskab
- Har sans for og kan drive udviklingen af attraktive campusmiljøer - uden at du selv behøver være ekspert på området
- Er dygtig til at drive en handlekraftig og eksekverende afdeling, der samtidig er koordineret på tværs af Ressourceområdet mv.
- Har kendskab til ”space management” og kan drive udviklingen med udgangspunkt i KP's strategi og vores bygningsanalyse
- Har forståelse for økonomisk planlægning og styring og kan ”lede opad”
- Er en dygtig kommunikator, der lægger vægt på løbende kommunikation på tværs af ledelseslag, medarbejdergrupper og lokationer
- Er en synlig og anerkendende chef, der kan motivere dine medarbejdere
- Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af KP
På KP er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.
Om Facility Management og Ressourceområdet
Facility Management har til opgave at drive, vedligeholde og udvikle KP’s bygninger. Vi har aktuelt ca. 150.000 m2. fordelt på 9 større og mindre lokationer. Facility Management har også ansvaret for beredskab og sikkerhed samt for større servicekontrakter på bl.a. rengøring og kantinedrift. Vi er organiseret i 4 enheder med ansvar for henholdsvis driftsservice, bygning og teknik, udvikling og projekt samt stab og administration. I afdelingen er der et relativt nyt, men meget stærkt lederteam.
Efter en turbulent periode med reorganisering til en funktionslogik samt økonomiske tilpasninger er afdelingen ved at konsolidere sig, og det er vigtigt, at den nye chef har fokus på dette og på at fortsætte den retning, der er sat.
Facility Management udgør sammen med HR, Økonomi, Studieservice samt Digitalisering, IT og Bibliotek det samlede Ressourceområde. I Ressourceområdet arbejder vi på - i tæt samarbejde med uddannelserne - at vores studerende, kollegaer og uddannelser oplever en god og sammenhængende service på tværs af KP. Vores fokus er således først og fremmest på helheden fremfor de enkelte afdelinger. Du vil derfor indgå i et tværgående arbejdsfællesskab med de øvrige chefer og direktøren for Ressourceområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som chef for Facility Management med forventet start den
Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de gør en konkret forskel for andre mennesker. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde samtaler
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.