Erfaren projektleder til at drive stort socialfondsprojekt om den kommende epx-uddannelse
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for udvikling af fremtidens erhvervs- og professionsgymnasiale uddannelse epx i tæt samarbejde med projektets øvrige partnere, styregruppe og interessenter? Og har du indgående erfaring med projektledelse af større eksternt finansierede projekter? Så har vi måske jobbet til dig.
På Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en erfaren og struktureret projektleder til at drive et ambitiøst udviklingsprojekt, som er støttet med 26 mio. kr. fra Region Hovedstaden og EU’s Socialfond+. Projektet løber fra 2026 til 2028, og har til formål at udvikle grundlaget for den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) på tværs af seks potentielle epx-institutioner. Omdrejningspunktet for projektet er pædagogiske udviklingslaboratorier, hvor lærere og ledere arbejder sammen om at udvikle og afprøve nye indsatser i forhold til udviklingen af den kommende epx.
Om jobbet
Som projektleder bliver du en del af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, som hører under Institut for Livslang Læring på KP.
Du får ansvaret for den samlede projektledelse, fremdrift, kvalitet og dokumentation i projektet. Derudover får du ansvaret for overholdelse af både økonomi, milepæle og leverancer i projektet. Det indebærer tæt samarbejde med projektejer, projektpartnere, styregruppe, lokale projektledere samt relevante interne og eksterne interessenter.
Dine væsentligste opgaver er:
- Overordnet projektledelse og fremdrift, herunder planlægning af aktiviteter, forvaltning af projektredskaber, milepælsplan og ressourceoverblik i samarbejde med projektets partnere
- Sikre projektets leverancer (output) og målopfyldelse
- Varetage den løbende økonomi- og budgetopfølgning i samarbejde med de lokale projektledere
- Udarbejde og kvalitetssikre afrapportering til Erhvervsstyrelsen
- Sekretariatsbetjening af projektets styregruppe
- Ansvarlig for forum for lokale projektledere samt erfa-gruppe med lignende udviklingsprojekter om epx
- Understøtte samarbejde og videndeling på tværs af projektpartnere
- Ansvarlig for projektets interne og eksterne kommunikation
- Ansvarlig for projektets slutevaluering.
Efter projektets afslutning vil du fortsætte som konsulent på Institut for livslang Læring.
Om dig
Vi forestiller os, at du har indgående erfaring med projektledelse af større, komplekse projekter med mange partnere – gerne fonds- eller EU-finansierede projekter.
Vi forventer, at du:
- Har stærke kompetencer inden for administration, kommunikation og økonomistyring
- Er vant til at indgå i tværgående samarbejder og navigere i en større, kompleks organisation
- Har erfaring med planlægning, tidsstyring og processer med flere samarbejdspartnere
- Kan facilitere møder og sikre tydelig beslutningskraft
- Har stærke samarbejdskompetencer og har erfaring med at opbygge og drive partnerskaber
- Kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og ansvarsfuldt
- Trives i et miljø med mange interessenter og parallelle aktiviteter
- Har kendskab til projektredskaber og -modeller.
Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til erhvervsuddannelses- eller gymnasieområdet samt, hvis du har erfaring med at lede projekter på uddannelsesområdet.
Din arbejdsplads
På NCE arbejder vi med kompetenceudvikling, praksisudvikling og forskning i relation til hele den erhvervsrettede uddannelsessektor. Vores ambition er at være et tonegivende videns- og udviklingscenter ift. erhvervspædagogik samt at være den foretrukne partner, når centrale aktører skal udvikle relevante og attraktive uddannelser og læringsmiljøer – både på erhvervsuddannelserne og i forhold til en kommende epx-uddannelse.
NCE er en del af Institut for livslang læring, som også rummer andre relevante fagmiljøer ift. fx vejledning, ledelse og specialpædagogik. Instituttet arbejder for at styrke de fagprofessionelles mulighed for kontinuerligt at opdatere deres viden og færdigheder samt udvikle relevante og fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder. Du kommer til at indgå i et kompetencefællesskab omkring projektledelse på instituttet og vil på den måde også bidrage til at udvikle projektkultur og kompetence på instituttet.
Du vil indgå i et ambitiøst og kollektivt orienteret vidensmiljø, hvor vi er optaget af løbende at forbinde vores undervisning, forskning og udviklingsprojekter til gavn for den praksis, vi retter os i mod. Vi lægger stort vægt på at have et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi reflekterer sammen, gør hinanden gode samt eksperimenterer og udvikler vores praksis sammen. Og så lægger vi vægt på også at have det sjovt med hinanden – både i arbejdstiden og uden for.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den
Du ansættes som specialkonsulent eller evt. chefkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer under overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Efter projektets afslutning vil du overgå til en konsulentstilling på Institut for livslang Læring.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christina Hartmann Jacobsen på +45 51380381 eller
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde samtaler i uge
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.