Studielivskoordinator til Campus Nordsjælland
Har du erfaring med studenterinvolvering, og kunne du tænke dig at være med til at skabe rammerne for et levende studiemiljø på vores campus i Hillerød på Københavns Professionshøjskole? Så har vi måske jobbet til dig.
På Campus Nordsjælland, Københavns Professionshøjskole (KP), søger vi en engageret studielivskoordinator, der kan styrke studielivet og understøtte de studerendes fællesskab på tværs af vores seks uddannelser i Hillerød.
Om jobbet
Som studielivskoordinator bliver du et centralt bindeled mellem studerende, undervisere, ledelse og frivillige initiativer på tværs af Campus Nordsjælland. Din rolle er både lokal og tværgående: Du skal skabe sammenhæng og samarbejde mellem de seks uddannelser på campus og samtidig sikre, at studielivet i Hillerød hænger tæt sammen med KP’s samlede studielivsindsats.
Du skal understøtte de studerendes fællesskaber, campusrådet og tutorindsatsen – og samtidig koordinere med undervisere, uddannelsesledere og administrative funktioner. Det handler både om at styrke relationerne mellem mennesker og om at få strukturer, kommunikation og aktiviteter til at spille sammen på tværs.
Campus Nordsjælland rummer en række små og mellemstore uddannelser, som tilsammen udgør et særligt og mangfoldigt studiemiljø. Du får til opgave at koordinere, understøtte og udvikle de lokale studielivsinitiativer i tæt samarbejde med campusrådet, studiecaféen, tutorerne samt ledere og undervisere fra de seks uddannelser.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At understøtte studiestarten og samarbejde med tutorerne fra de forskellige uddannelser om planlægning, logistik og kommunikation.
- At styrke vores studerendes forbindelse til Campusrådet, Studenterrådet og andre centrale KP-initiativer.
- At skabe rammer for frivillige aktiviteter, sociale arrangementer og fælles events på tværs af uddannelser.
- At fungere som lokal kontaktperson for studerende, undervisere og administrative samarbejdspartnere.
- At sikre at lokale perspektiver og erfaringer fra Campus Nordsjælland bliver bragt ind i KP’s fælles studielivsarbejde.
- At samarbejde med FM og lokale ledere fra de forskellige uddannelser om praktiske forhold som lokaler, midler og planlægning.
Du kommer til at referere til viceinstitutchef for pædagoguddannelsen Kristoffer Kaae Kjærgaard. Du vil indgå i et netværk af studielivskoordinatorer på tværs af KP og få mulighed for faglig sparring og erfaringsudveksling.
Om dig
Du trives i et miljø, hvor der er mange kontakter og stor variation i opgaverne – og du kan balancere administrative opgaver med nærværende relationsarbejde.
Vi forestiller os:
- Du har erfaring med studenterinvolvering, frivillighed eller studielivsarbejde – gerne fra en uddannelsesinstitution.
- Du kan skabe struktur og overblik – også når mange aktører er i spil.
- Du har gode samarbejdsevner og kan indgå tillidsfuldt med både studerende og medarbejdere.
- Du kan kommunikere klart, venligt og handlekraftigt – både mundtligt og skriftligt.
- Du har en selvstændig arbejdsform og tager initiativ til at få ting til at ske.
- Du er indstillet på, at arbejdet til tider indebærer aktiviteter uden for normal arbejdstid (aftener/arrangementer).
En professionsbachelor eller tilsvarende videregående uddannelse vil være en fordel, men vigtigst er dine evner til at skabe fællesskab, struktur og fremdrift.
Om os
Campus Nordsjælland i Hillerød huser seks uddannelser under fem institutter – heriblandt pædagog-, sygeplejerske-, lærer-, socialrådgiver-, psykomotorik- og fysioterapeutuddannelserne. Vi arbejder tæt sammen om at skabe gode lærings- og studiemiljøer for vores studerende.
Som studielivskoordinator bliver du en del af et lokalt arbejdsfællesskab, hvor samarbejde og engagement er i centrum, og hvor du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel for både studerende og kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som administrativ medarbejder med start den
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde samtaler i uge
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.