Adjunkt eller lektor med praksiserfaring til ergoterapeutuddannelsen
Vil du være med til at sætte retningen for fremragende undervisning af fremtidens ergoterapeuter på Københavns Professionshøjskole (KP)? Og vil du være med til at uddanne ergoterapeuter, som med stærk faglighed kan træde ud og repræsentere professionen i samfundet? Så er stillingen som adjunkt/lektor måske noget for dig.
Om jobbet
Vi søger en kollega, der brænder for at undervise. Det vil sige, at du, udover dit ergoterapeutiske fokus, skal være interesseret i pædagogik og didaktik, og at du synes, det er sjovt at undervise og formidle på forskellig vis i tæt samarbejde med kolleger.
Du vil indgå i et inspirerende kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling og evaluering af undervisningsforløb. Vi har fokus på stærke arbejds- og undervisningsfællesskaber og lægger særlig stor vægt på faglig sparring og den enkeltes og medarbejdergruppens trivsel.
Du skal undervise, vejlede og eksaminere ergoterapeutstuderende på første del af uddannelsen samt vejlede bachelorgrupper. Du skal have interesse for at varetage semesteransvar på ét af uddannelsens første semestre, og her være med til at sikre en god studiestart for studerende. Der vil være undervisnings- og vejledningsopgaver i vores videreuddannelsesafdeling, samt forskningsopgaver, begge dele med afsæt i dine kompetencer og erfaring.
Om dig
Du er uddannet ergoterapeut med overbygning fra en relevant master- eller kandidatuddannelse. I tillæg hertil skal du have praksiserfaring inden for et eller flere af nedenstående områder:
- Somatik, og/eller demens og hjælpemiddelformidling
- Rehabilitering i et kommunalt regi
- Geriatri
- Psykiatri
Herudover forventer vi, at du:
- har konkret, dokumenteret undervisningserfaring
- har stor lyst til at vejlede og undervise og har stærke formidlingskompetencer
- er visionær og engageret
- har kendskab til grundlæggende ergoterapeutiske teorier og modeller
- har interesse for komplekse problematikker hos borgere og patienter
- vil indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og arbejdsfællesskaber
- kan arbejde med høj grad af selvstændighed
- er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.
Om os
På ergoterapeutuddannelsen bliver du en del af en medarbejderstab, hvor vi har fokus på realiseringen af KP's strategi "Fælles om fagprofessionelle der lykkes i praksis”. Hvis du ansættes som adjunkt, kommer du til at deltage i KP's lektorkvalificeringsforløb, hvilket indebærer, at du udover undervisning på vores grunduddannelse skal deltage i forskningsprojekter og undervise i vores videreuddannelsesafdeling.
Ergoterapeutuddannelsen hører til i Det Sundhedsfaglige Fakultet under Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser. Vi er 21 dedikerede medarbejdere, som har en ambition om at uddanne dygtige ergoterapeuter med en stærk faglighed. Vi er en spændende arbejdsplads med fokus på udvikling i samarbejde med dygtige og engagerede studerende og kolleger.
Vi kan tilbyde dig
- Et grundigt introduktionsforløb
- Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor dynamisk organisation med mange muligheder, visioner og et stærkt arbejdsfællesskab
- Et fleksibelt arbejdsliv med indflydelse på arbejdsopgaverne
- Mulighed for at være med til at præge den fremtidige uddannelse af ergoterapeuter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde samtaler i uge
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.