Adjunkt eller lektor: Vær med til at forme fremtidens bioanalytikere og bliv en del af et professionelt underviserfællesskab
Har du erfaring inden for undervisning og viden om det bioanalytiske praksisfelt? Og har du lyst til at bidrage til stadig udvikling af bioanalytikeruddannelsen? Så er du måske vores nye kollega.
På Københavns Professionshøjskole (KP) har vi en vision om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Som adjunkt eller lektor på bioanalytikeruddannelsen vil du, i samarbejde med dine kollegaer, få mulighed for at bidrage til at føre denne ambition ud i livet.
Vi tager på uddannelsen udgangspunkt i aktiverende undervisning, da vi mener, det giver en dybere og mere fokuseret læring. Vi benytter forskellige undervisningsformer og læringsaktiviteter for at understøtte vores studerendes forskellige læringstilgange, og undervisningen tager udgangspunkt i problemstillinger fra bioanalytikerens praksis.
Om jobbet
Som vores nye kollega kommer du til at undervise vores studerende på grunduddannelsen og videreuddannelsen.
Vi lægger vægt på, at vi som kolleger samarbejder i et professionelt underviserfællesskab og afprøver nye læringsmetoder.
Dine typiske undervisningsopgaver vil være så vel i praktiske som i teoretiske emner inden for f.eks. generel bioanalyse, biologi, biomedicin og molekylær biologi/genetik. Derudover vil undervisningsopgaver inden for kommunikation og innovation være relevante undervisningsopgaver.
Der er kommet en reform af professionsuddannelserne i Danmark, så vores nye kollega vil også blive inddraget i udviklingen af den nye bioanalytikeruddannelse.
På Instituttet har vi et forsknings- og udviklingsmiljø, som bygger på professionernes laboratorieteknologiske kernekompetencer og forståelse for kvalitetssikring. Programmet bidrager til udvikling af nye og mere effektive analyser, innovative produkter samt forbedrede forebyggelses- og behandlingsmetoder med fokus på professions- og sundhedsteknologi. Som vores nye kollega vil du derfor skulle formidle forskningen ind i uddannelsen.
Om dig
Du har en akademisk uddannelse - gerne med en baggrund som bioanalytiker. Derudover forestiller vi os:
- Du har didaktisk og pædagogisk indsigt og/eller interesse.
- Du har gode formidlingsevner samt kan undervise og vejlede studerende, både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer.
- Du har viden og indsigt i de omtalte undervisningstemaer.
- Du stortrives med at formidle dit fag og kan lide at arbejde med unge mennesker.
- Du er en god kollega, der gerne bidrager til det gode samarbejde på uddannelsen og instituttet.
Med en relevant forskningsbaggrund vil du skulle indgå i forsknings- og udviklingsprojekter på instituttet og i samarbejde med KP’s andre forskningsmiljøer.
Vi tilbyder:
Som adjunkt eller lektor hos os, kan vi blandt andet tilbyde:
- En spændende og fleksibel arbejdsplads i et tværprofessionelt miljø med høj grad af medindflydelse på egen dagligdag.
- En arbejdsplads beliggende centralt i København tæt på offentlig transport.
- En ambitiøs uddannelsesinstitution i rivende udvikling.
- Et stærkt og fagligt kompetent underviserteam med et stort engagement i at undervise fremtidens bioanalytikere.
- En uddannelse, der har interesse i læring og læreprocesser – hvor kolleger i samarbejde har mod på at afprøve nye læringsmetoder.
Om os
Bioanalytikeruddannelsen er forankret i Institut for Teknologiske Uddannelser, som hører under Fakultet for Sundhedsuddannelser og Teknologi.
Bioanalytikeruddannelsen har ca. 450 studerende og 26 medarbejdere og er beliggende på Campus Sigurdsgade på Nørrebro sammen med en lang række andre mellemlange videregående uddannelser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den
Vi forventer at afholde samtaler i uge
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.